Næsten alle dundyner på det danske marked kan vaskes ved 60°C i en normal vaskemaskine – men husk altid at kontrollere vaskeanvisningen for en sikkerheds skyld.
Det bedste råd omkring vask af din dundyne og pude, er at sikre en grundig tørring – dette vil forlænge dunenes levetid. Læg eventuelt to eller tre tennisbolde i tørretumbleren, inden du starter maskinen. Tennisboldene vil sikre at dunene bliver godt fordelt i dynen under tørringen.
Dundyner vaskes i en 7 kg vaskemaskine eller større ved 60°C. Skal centrifugeres godt og tørretumbles ved 80-90°C i ofte op til 3-4 timer. Tag dynen ud af maskinen og ryst den under tørreprocessen. Vær sikker på at dynen er fuldstændig tør, når du afslutter tørretumblingen. Dunpuder kan vaskes i en almindelig 5 kg vaskemaskine.
Alle dunprodukter skal vaskes med et enzymfrit vaskemiddel og uden brug af blødgørende midler.